Folgen
-
I disse uger spilles der French Open i Paris, og om få måneder skal der spilles OL på det samme grus.
Holger Rune ligner et sikkert dansk kort, mens vejen ser sværere ud for Caroline Wozniacki og Clara Tauson. Men svært er ikke umuligt, og måske kan det endda ende med en dansk mixed double ved OL.
Men hvor stort er OL egentlig i tennis-regi? Og hvordan lykkes det at få en - eller måske endda to - danske kvinder med?
Det spørger vi om i dagens Tyvstart, hvor der også følges op på Holger Runes første opgør ved French Open.
Vært: Emil Schiønning -
I 2023 gik Holger Rune ind til French Open som en af favoritterne til titlen.
Et år senere ser det ganske anderledes ud. Der har været mange udskiftninger på trænerposten, de store resultater er udeblevet, og spillet har mildt sagt været svingende.
Så hvor stærkt står danskeren egentlig inden sin første kamp på det røde grus i Frankrig - mentalt og fysisk? Og er hans største udfordring i virkeligheden ham selv?
Det spørger Tyvstart om i dag.
Vært: Mads Thyrsted -
Fehlende Folgen?
-
FC Midtjylland er danske mestre.
Og det markerer samtidig enden på en vanvittig sæson i Superligaen. Holdene kan nu gå på ferie, men inden da skal de have eksamenskarakterer.
Hvem får topkarakter, og hvem dumper med et brag?
Det beslutter fodboldkommentator og dagens censor, Andreas Kraul, i dagens episode af Tyvstart.
Vært: Emil Schiønning. -
Der er blevet trukket lod til French Open, og DR Sportens tennisreporter Kresten Mosbæk er på vej mod Paris. Men skal han satse på en længere ferie i det franske, eller ryger de to danske håb, Clara Tauson og Holger Rune, tidligt ud af turneringen?
Holger Rune har ikke spillet op til sit bedste i lang tid, mens Clara Tauson omvendt har vist gode takter på det seneste. Men hvad kan vi egentlig forvente af dem, nu hvor de kommende modstandere er fundet?
Det spørger vi om i Tyvstart i dag.
Vært: Emil Schiønning -
Alt er på spil i sidste runde af Superligaen.
Både guld, sølv og bronze skal fordeles, den eftertragtede syvendeplads skal finde sin ejer, og så bliver vi klogere på, hvem der skal følge med Hvidovre ned i første division.
Hvis man skulle synes, det hele bliver lidt for spændende, så frygt ej: Tyvstart har allieret sig med DR Sportens fodboldkommentatorer Jens Ole Sørensen og Andreas Kraul, og sammen forudsiger de, hvordan det hele ser ud, når sidste fløjt har lydt i Superligaen 2023/24.
Vært: Emil Schiønning -
Uden mad og drikke dur helten ikke. Derfor skal ernæringsfysiolog Cecilie Refsgaard med de danske atleter til sommerens OL i Paris.
Hendes vigtigste opgave bliver, at der er fyldt godt op på depoterne hos de danskere, der skal jagte medaljer.
Men det er ikke nogen nem opgave, for man kan glemme at spise, hvis man er spændt inden konkurrence. Og så er der også den mytiske kantine i OL-byen, der kan være overvældende for enhver.
Vært: Emil Schiønning. -
Der er postkort fra Italien! Cykelekspert Brian Nygaard følger Giro-feltet rundt i støvlelandet, og han fortæller dig, hvad der er årets helt store historier indtil videre. Ud over superstjernen Tadej Pogacars voldsomme dominans, hvad vil vi så huske løbets første to uger for?
Vi tager også en tur i Nørreskoven, hvor Vejle Boldklub holder til. Der er feststemning, jubel og glade dage, da klubben har sikret sig endnu en sæson i Superligaen efter en hård kamp om at undgå nedrykning. Vært: Emil Schiønning. -
Trofæskabet er allerede fyldt til bristepunktet, men søndag skal der formentlig findes plads til endnu en pokal.
Pep Guardiola og Manchester City kan sikre endnu et engelsk mesterskab søndag, og den triumf vil være endnu et tydeligt billede på den vindermaskine, den spanske træner har skabt.
Men han har også betydet meget for andre end Manchester City, og i dag fortæller Mikkel Bischoff, hvordan Guardiola har inspireret hele fodboldverdenen.
Vært: Emil Schiønning. -
Når Tyson Fury og Oleksandr Usyk går i ringen lørdag aften, er det med missionen om at blive sværvægternes 'Undisputed Champion'.
Der er fire bælter på spil i kampen mellem to af vor tids største boksere, og optakten har været højdramatisk. Furys far har givet en skalle til Usyk-lejren, og pressemøderne har budt på sang og råb.
Dagens episode bygger op til kampen med danske Kem Lundquist, der flere gange har været sparringspartner for Tyson Fury.
Vært: Emil Schiønning. -
Malene Kejlstrup har brækket flere knogler end de fleste.
Det har dog ikke stoppet den 21-årige BMX-rytter fra at blive en af verdens bedste med drømmen om OL-guld til sommer. Men frygten for endnu en skade sidder i kroppen.
I dagens episode fortæller hun om sine mange skader og om kampen mod frygten, når hun står foran startblokken.
Vært: Emil Schiønning. -
Caitlin Clark er spået en fremtid som en af historiens allerstørste.
Den 22-årige basketstjerne debuterer natten til onsdag i kvindernes NBA efter at have slået rekord på rekord i sin tid på college.
Clark har trukket så meget hype med sig, at hun ifølge eksperter kan ændre kvindernes NBA og basket som sport i almindelighed.
I dagens episode fortæller danske Frida Formann, hvordan det har været at spille mod Caitlin Clark i USA.
Vært: Emil Schiønning. -
Der er krise på Fyn. OB er på randen af nedrykning fra Superligaen, for efter weekendens kampe har fynboerne fire point op til Vejle på den rigtige side af stregen.
Men hvad i alverden er der gået galt for OB, der ikke har vundet på hjemmebane i hele sæsonen? Hvem er den onde skurk, og hvem kan blive den helt store helt, der redder klubben fra den totale fiasko?
Vært: Emil Schiønning. -
Silkeborg er årets pokalvindere efter en finalesejr på 1-0 over AGF på Kristi Himmelfartsdag.
De rødblusede var i undertal på tribunerne i nationalarenaen, men inde på grønsværen havde de styr på opgøret. De afviste AGFs stærke fysik og stod selv for de største chancer - akkurat som cheftræner Kent Nielsen havde drømt om inden finalen. I dagens afsnit fortæller kommentatorparret Henrik Liniger og Kenneth Møller Pedersen, hvorfor Kent Nielsens tropper var de helt fortjente vindere af årets pokalfinale.
Vært: Emil Schiønning. -
AGF møder Silkeborg i årets pokalfinale. 'De Hviie' har ikke vundet et trofæ siden 1996, og på Kristi Himmelfartsdag valfarter aarhusianerne til hovedstaden. Selvtilliden er lige så stor som sulten på et trofæ, og i dagens Tyvstart får AGF-fansene ordet.
De fortæller kommentator Andreas Kraul, hvorfor GF'erne endelig igen vinder pokalfinalen, og så er spørgsmålet, om netop den selvtillid er et billede på, hvordan det plejer at gå for klubben fra Danmarks næststørste by.
Vært: Emil Schiønning. -
Om under tre måneder vil hele kloden kigge mod Paris, når Frankrigs hovedstad afholder OL. Verdens største sportsbegivenhed vil være fyldt med atleter og fans, men bagved folkefesten foregår et omfattende sikkerhedsarbejde og en skjult kamp mod potentielle terrorangreb.
Det fortæller tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen om i dagens afsnit af Tyvstart.
Vært: Kresten Mosbæk -
Gustav Knudsen har tilmeldt sig årets draft til NBA.
Bakken Bears-stjernen er 21 år gammel og har hele sit liv drømt om verdens bedste liga. Nu har han tilmeldt sig draften, og selvom det måske ikke bliver i år i første forsøg, tror han på, at det lykkes en dag.
Også selvom Gustav har fravalgt at gå på college og high school i USA, for NBAs stenrige klubber ser mere og mere mod Europa, når de skal finde morgendagens stjerner.
Vært: Kresten Mosbæk. -
Champions League-triumf, drama i Superligaen og dansk skuffelse ved VM for hold.
Weekendens danske sportspræstationer har været så svære at vælge imellem, at dagens episode bliver en rundtur. DR Sportens kommentatorer, journalister og reportere giver det store overblik efter en hæsblæsende sportsweekend.
Vært: Emil Schiønning. -
Der er kun én favorit til årets Giro d'Italia. Tadej Pogacar tager til støvlelandet som løbets ubestridt største stjerne, og med fravær af konkurrenter som Vingegaard og Roglic er det svært at se, hvordan UAE-kaptajnen ikke ender som samlet vindet.
Giroen er berygtet for at være kalenderes hårdeste grand tour, men i år er der skruet ned for både højdemeter, svære stigninger og lange etaper. Derfor er spørgsmålet, om Pogacars drøm om en Giro-Tour-double rent faktisk er mulig.
Vært: Kresten Mosbæk. -
For den danske mester på marathondistancen er målet klart inden weekendens 42,2 kilometer i København.
Hvis Jacob Simonsen vil til sommerens olympiske lege i Paris, skal han igen blive dansk mester og samtidig løbe ind i tiden 02:10:20. Det kræver, at han har diamanter i benene, for den tid vil være cirka et minut hurtigere end karrierens foreløbigt hurtigste marathon.
Hvordan forbereder man sig på så klar en mission? Og tror Jacob Simonsen på egne evner?
Vært: Emil Schiønning. -
Det endte med et knebent nederlag på et enkelt mål, da Aalborg Håndbold i sidste uge besøgte ungarske Veszprém i den første af to kvartfinaler i Champions League. Onsdag aften bliver det afgjort, hvilket af de to mandskaber der løber med den eftertragtede billet til Final 4.
Og selvom Aalborg leverede en stærk indsats på udebanen, er det nok stadig ungarerne, der løber med favoritværdigheden.
Eller er det? DR Sportens håndboldkommentator Frederik Lindved vurderer holdene ud fra fire kriterier for at afgøre, hvem der står stærkest til den altafgørende duel i Gigantium.
Vært: Emil Schiønning - Mehr anzeigen