Episodes

  • Annamette Fuhrmann taler åbent om sine hedeture og søvnproblemer, og det vækker genklang hos mere end 25.000 følgere. Men fænomenet er også et problem for resten af samfundet.

    Et nyt estimat anslår, at Danmark hvert år går glip af 4 mia. kr. i tabt arbejdsfortjeneste, når danske kvinder oplever de mange gener, overgangsalderen kan byde på. Det svarer til, at 10.200 danske kvinder ikke kan gå på arbejde i et år – hvert år.

    Annamette Fuhrmann mener, at både lægevidenskaben og virksomhederne skal gøre mere for kvinder i overgangsalderen.

    Hvorfor er det så stort et problem at være i overgangsalderen? Og hvad skal der til for at hjælpe kvinderne bedre igennem den?

    Gæst: Annamette Fuhrmann, journalist og indehaver af Instagramkontoen Fuhrmannshedetur

    Vært: Jacob Grosen

    Tilrettelægger: Pernille Skytte

    Klip og produktion: Pernille Skytte

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Ensomhed er et stort problem i Danmark – en af otte af alle danskere føler sig ensomme.

    Ifølge WHO er ensomhed lige så dårligt for helbredet som at ryge 15 cigaretter hver dag. Og der er en direkte sammenhæng mellem at være ensom og at dø tidligt.

    Men hvorfor er så mange ensomme?

    Journalist Jonas Sejr Thomson har sat sig for at undersøge, hvordan man kommer ud af ensomheden, og det er et meget personligt projekt. For Jonas har ikke selv nogen nære venner.

    Gæst: Jonas Sejr Thomson, journalist på Jyllands-Posten

    Vært: Jacob Grosen

    Tilrettelægger: Mathias Bonde

    Klip og produktion: Nicolai Dupont

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Missing episodes?

    Click here to refresh the feed.

  • Det er grundlovsdag. For nogen er det en fridag. For andre er det en arbejdsdag. For Jyllands-Postens chefredaktør, Marchen Neel Gjertsen, er det en dag, der giver en kærkommen anledning til at reflektere over vores demokrati.

    Derfor har vi dedikeret dagens episode til, at vores chefredaktør deler sine tanker med udgangspunkt i en kommentar, hun har skrevet til jp.dk i dagens anledning. Der kan du også læse hendes tekst, hvis du foretrækker det.

    Glædelig grundlovsdag.

    Klip og produktion: Nicolai Dupont

    Der er brugt klip fra DW News, NBC og TV 2.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Selcuk Mehmet Özcan sidder i Ishøjs byråd for Socialdemokratiet, er medlem af regeringens integrationsråd, og så har han tætte forbindelser til et firma, som har doneret 200.000 kr. til Danmarks største islamiske trossamfund, Diyanet.
    Organisationen driver moskeer og laver socialt arbejde for tusinder af herboende troende muslimer med tyrkiske rødder, men er samtidig berygtet for at have et stærkt bånd til Erdogans styre i Tyrkiet og for at fremme Erdogans dagsorden rundt om i verden.
    Flere socialdemokratiske ordførere har taget afstand til Diyanet, men socialdemokraten fra Ishøj kan ikke se noget problem med sine tætte bånd til organisationen – tværtimod taler han direkte imod sine socialdemokratiske partifæller.

    Gæst: Anders Redder, politisk journalist på Jyllands-Posten
    Vært: Jacob Grosen
    Tilrettelægger: Mathias Bonde og Pernille Skytte
    Klip og produktion: Nicolai Dupont

    Der er lånt klip fra AFP og France 24

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Med kun seks dage til Europa-Parlamentsvalget har valgfeberen ikke for alvor indfundet sig, og den manglende interesse står i skærende kontrast til, at en stor del af den danske lovgivning bliver født i EU.

    Ifølge politisk analytiker Niels Th. Dahl er valget heller ikke noget, der får høj prioritet i de danske partier. Han oplever faktisk, at deres interesse for valget virker aftagende.

    Hvorfor er vi så ligeglade med Europa-Parlamentsvalget? Og er der alligevel en rigtig god grund til at komme ned og få sat sit kryds d. 9. juni?

    Gæst: Niels Th. Dahl, politisk analytiker for Jyllands-Posten

    Vært: Jacob Grosen

    Tilrettelægger: Mathias Bonde og Pernille Skytte

    Klip og produktion: Julie Lindhardt Høimark

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Vi hører om dem igen og igen. De lystdrevne, sadistiske psykopater, der slår kvinder ihjel.

    For de fleste mennesker er ondskaben i gerningsmændenes modbydelige handlinger umulig at forstå, men professor i social- og personlighedspsykologi Henrik Høgh-Olesen har undersøgt ondskabens anatomi.

    Hvor kommer ondskaben fra? Har alle mennesker ondskaben i sig? Og hvor kommer den store fascination af det onde fra, når vi ser true crime eller følger intenst med i en retssag, der ikke har noget med os at gøre?

    Gæst: Henrik Høgh-Olesen, professor i social- og personlighedspsykologi ved Aarhus Universitet

    Vært: Jacob Grosen

    Tilrettelægger: Pernille Skytte

    Klip og produktion: Nicolai Dupont

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • TV 2-dokumentaren ”Den Sorte Svane” har sendt rystelser gennem Danmark. Ved hjælp af en muldvarp fortæller dokumentaren, hvordan kriminelle rockere arbejder sammen med advokater, jurister, ejendomsudviklere og lyssky virksomhedsejere om at hvidvaske penge tjent på kriminalitet.

    Selvom der er blevet sået tvivl om muldvarpens troværdighed, er flere ministre allerede blevet trukket i samråd på baggrund af dokumentarens afsløringer.

    Magnus Boding er undersøgende journalist på erhvervsmediet Finans, og han har i mange år beskæftiget sig netop med samspillet mellem den danske over- og underverden.

    Han mener, at der ikke bare er tale om enkelte brodne kar, men at den økonomiske kriminalitet er mere udbredt, end vi tror, i det danske samfund.

    Gæst: Magnus Boding, undersøgende journalist på erhvervsmediet Finans
    Vært: Jacob Grosen
    Tilrettelægger: Mathias Bonde og Pernille Skytte
    Klipper: Pernille Skytte

    Til dagens episode er der lånt klip fra TV 2-dokumentaren “Den Sorte Svane” og TV 2

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Søndag den 9. juni skal vi stemme om, hvilke danske politikere der skal sendes til Europa-Parlamentet for de kommende fem år.

    Og valget finder sted i en tid, hvor det europæiske sammenhold i den grad er udfordret af kriser, krig og aggressive stormagter i øst.

    Frem mod Europa-parlamentsvalget stiller Jyllands-Posten skarpt på Europas tilstand.

    I dag skal du høre om et Europa, der er ved at udvikle sig til et plejehjem uden plejere, hvor børn er en mangelvare, og de ældre flere steder er overladt til sig selv eller udenlandske ældrepassere.

    I Italien er de helt afhængige af illegale indvandrere, der kan passe de ældre. Samtidig kæmper landet med at sende illegale migranter, der ankommer til kysten, retur.

    Gæst: Jette Elbæk Maressa, international korrespondent for Jyllands-Posten
    Vært: Jacob Grosen
    Tilrettelægger: Mathias Bonde og Pernille Skytte
    Klip og produktion: Pernille Skytte

    Der er lånt klip fra Euronews.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har kaldt russiske glidebomber den største nuværende trussel mod Ukraine.

    Og de seneste måneder har vi for alvor set, hvordan russernes glidebomber rammer frontlinjebyerne i det østlige Ukraine dagligt, hvor de efterlader død og ødelæggelse.

    For Ukraine har lige nu ikke noget forsvar mod glidebomberne.

    Hvordan fungerer Ruslands glidebomber? Kommer de russiske glidebomber til at få en afgørende betydning i krigen?

    Gæst: Karsten Marrup, major og chef for Center for Luft- og Rumoperationer ved Forsvarsakademiet

    Vært: Jacob Grosen

    Tilrettelægger: Mathias Bonde og Pernille Skytte

    Klip og produktion: Nicolai Dupont

    Der er lånt klip fra BBC og Al Jazeera

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Den historiske retssag mod den tidligere amerikanske præsident Donald Trump nærmer sig sin afslutning.

    Sagen handler om de såkaldte tys-tys-penge, som Donald Trump angiveligt skulle have overført til pornoskuespillerinden Stormy Daniels gennem sin advokat mod, at hun ikke fortalte om, at de skulle have haft sex.

    Hovedvidnet i sagen er advokaten Michael Cohen, og engang var han en del af Trumps inderkreds – men nu er han blevet til Trumps største fjende, og med under et halvt år til det amerikanske valg kan Cohen sende Trump i fængsel.

    Er vi blevet klogere på, om Trump er skyldig? Og hvad kommer sagen til at betyde for Donald Trumps drømme om at blive præsident igen?

    Gæst: David Trads, journalist, forfatter og medvært på Kampagnesporet
    Vært: Jacob Grosen
    Tilrettelægger: Mathias Bonde
    Klip og produktion: Pernille Skytte

    Der er lånt klip fra The Guardian, CNN, ABC og Fox News

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Størstedelen af verdens lande anerkender Palæstina som en selvstændig stat, og senest har Norge, Irland og Spanien gjort det.

    Danmark vil dog ikke anerkende Palæstina som en selvstændig stat på trods af, at den danske regering går ind for en tostatsløsning.

    Præcis den modsatte holdning har Lars Erslev Andersen, som er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier. Han mener, at Danmark bør anerkende Palæstina som en selvstændig stat, men han tror ikke på en tostatsløsning.

    Gæst: Lars Erslev Andersen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier
    Vært: Jacob Grosen
    Tilrettelægger: Mathias Bonde og Pernille Skytte
    Klip og produktion: Pernille Skytte

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Om få uger skal vi stemme om, hvilke danske politikere der skal sendes til Europa-Parlamentet de kommende fem år.

    Valget finder sted i en tid, hvor det europæiske sammenhold i den grad er udfordret af kriser, krig og aggressive stormagter i øst.

    Frem mod Europa-parlamentsvalget stiller Jyllands-Posten skarpt på Europas tilstand, og i dag er afsættet én af de mest almindelige fødevarer i dit køkken.
    Du har sikkert bemærket, at priserne på olivenolie er eksploderet, og de gyldne dråber fortæller historien om en altomfattende klimakrise, der har fået temperaturen i Europa til at stige hurtigere end på noget andet kontinent i verden - og det bliver en af de vigtigste opgaver for det nyvalgte Europa-Parlament.


    Gæst: Marie Louise Albers, Europakorrespondent på Jyllands-Posten
    Vært: Jacob Grosen
    Tilrettelægger: Pernille Skytte
    Klip og produktion: Pernille Skytte

    Der er lånt klip fra BT, DR og The Times


    Er du i tvivl om, hvor du skal sætte dit kryds ved EU-valget den 9. juni? Tag Jyllands-Postens kandidattest her: https://jyllands-posten.dk/kandidattest

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Den private børnepasning er under hastig forandring. Private børnepasningsbureauer skyder op og har særligt vind i sejlene i de større byer.

    Flere og flere forældre er parat til at betale op mod 80.000 kr. for at få et bureau til at finde den helt rigtige børnepasser, som eksempelvis kan passe barnet om natten, så forældrene kan få en hel nats søvn. Man kan også tage børnepasseren med på ferie, så forældrene kan få slappet af. I indre København er der nu en drop-in-institution på vej, hvor forældre kan få børnene passet i op til 10 timer om dagen. Specielt i København er der stor efterspørgsel på børnepasning på fuld tid, mens forældrene tålmodigt venter på en ledig plads i den ønskede daginstitution.

    Tendensen chokerer professor, forfatter og børneforsker Ole Henrik Hansen.

    Hvad betyder det for børnene, at flere forældre ønsker mere hjælp til pasning? Hvor går grænsen mellem pasning og for megen pasning?

    Gæst: Ole Henrik Hansen, professor i småbørnspædagogik

    Vært: Jacob Grosen

    Tilrettelæggelse: Pernille Skytte og Mathias Bonde

    Klip og produktion: Julie Lindhardt Høimark

    Der er lånt klip fra DR

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Den 9. juni skal vi stemme om, hvilke danske politikere der skal sendes til Europa-Parlamentet de kommende fem år.

    Valget finder sted i en tid, hvor det europæiske sammenhold i den grad er udfordret af kriser, krig og aggressive stormagter i øst.

    Frem mod EU-valget stiller Jyllands-Posten skarpt på Europas tilstand, og i dag skal du med til en lille estisk by, hvor konflikten mellem EU og Rusland er sat på spidsen.

    I byen Narva i Estland taler stort set alle indbyggere russisk, og Rusland ligger lige på den anden side af floden.

    Forsvarschefen i Estland frygter, at Putin vil bruge de russisktalende borgere i Estland som påskud for en invasion, mens Rusland forsøger at holde fast i befolkningen i Narva med propagandafremstød.

    Gæst: Jørgen Ullerup, international korrespondent for Jyllands-Posten

    Vært: Jacob Grosen

    Tilrettelægger: Mathias Bonde

    Klip og produktion: Nicolai Dupont

    Lydoptagelse: Gregers Tycho

    Er du i tvivl om, hvor du skal sætte dit kryds ved EU-valget den 9. juni? Tag Jyllands-Postens kandidattest her: https://jyllands-posten.dk/kandidattest

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Christina Stengel Finsen har gennem hele sit 60-årige liv levet med en psykisk lidelse uden at være klar over det. Først for to år siden fik hun konstateret adhd og en autismespektrum-diagnose.

    Dermed skriver hun sig ind i en voksende gruppe af midaldrende og ældre voksne, der er i behandling for adhd.

    For Christina Stengel Finsen har diagnosen været både en sorg og en vej til nye erkendelser om sig selv, og hun havde aldrig fået sin diagnose, hvis det ikke var for sønnen, Jasper. Hvilken betydning har det at få konstateret adhd sent i livet?

    Gæst: Christina Stengel Finsen og Jasper Stengel Finsen
    Vært: Jacob Grosen
    Tilrettelægger: Mathias Bonde
    Klip og produktion: Pernille Skytte

    Der er lånt klip fra DR

    Denne episode blev bragt første gang d. 18.04.24

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • På havnen i Esbjerg står flere tusinde helt nye kinesiske elbiler sirligt parkeret på rad og række. Selvom havnen har Danmarks største areal at gøre godt med, skaber det pladsmangel - og det samme gør sig gældende i flere andre europæiske havne, som er ved at drukne i elbiler fra Kina.

    De bliver ikke solgt med samme hast, som de bliver sejlet til Europa med, men de kinesiske bilfabrikanter producerer ufortrødent videre.

    Vesten ligger i åben elbilkrig med Kina. Hvem vinder kampen? Og bør du købe en kinesisk elbil?

    Gæst: Christian Schacht, bilredaktør på Jyllands-Posten og vært på Bilradio
    Vært: Jacob Grosen
    Tilrettelægger: Mathias Bonde
    Klip og produktion: Pernille Skytte

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Fremover vil ChatGPT kunne tale og forstå på et niveau, der lyder som et rigtigt menneske.

    Det er i hvert fald overskriften, efter at firmaet bag ChatGPT, OpenAI, i mandags lancerede den nyeste version af chatbotten, som har taget verden med storm.

    Den nye version kan forstå og udtrykke sig i både lyd, billeder og video, og dermed placerer OpenAI sig igen, som en af de førende inden for kunstig intelligens. Den nye teknologi er et nyt skridt for kunstig intelligens, men har den teknologiske udvikling også nogle ulemper?

    Gæst: Jesper Kildebogaard, tech-journalist på Finans

    Vært: Mathias Bonde

    Klip og produktion: Nicolai Dupont

    Der er lånt klip fra Warner Bros. Pictures’ Youtube-kanal

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Om mindre end en måned skal vi stemme om, hvilke danske politikere der skal sendes til Europa-Parlamentet de kommende fem år.

    Valget finder sted i en tid, hvor det europæiske sammenhold i den grad er udfordret af kriser, krig og aggressive stormagter i øst. Frem mod Europa-parlamentsvalget stiller Jyllands-Posten skarpt på Europas tilstand, og i dagens episode skal du høre, hvordan højrefløjspartierne lige nu stormer frem i flere europæiske lande, mens en stigende tendens til politisk vold bliver kædet sammen med fremgangen til den ekstreme højrefløj.

    Hvad betyder højrefløjens fremgang for fremtidens Europa?

    Gæst: Poul Funder Larsen, international korrespondent for Jyllands-Posten
    Vært: Jacob Grosen
    Tilrettelægger: Mathias Bonde
    Klip og produktion: Pernille Skytte

    Er du i tvivl om, hvor du skal sætte dit kryds ved EU-valget den 9. juni? Tag Jyllands-Postens kandidattest her: https://jyllands-posten.dk/kandidattest

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Israels hær gør klar til en landinvasion af byen Rafah i det sydlige Gaza, og i weekenden beordrede Israel civile til at flygte fra byen, som er pakket med over en million internt fordrevne palæstinensere.

    Israels plan får international kritik, og en lang stribe nødhjælpsorganisationer advarer om, at det vil være katastrofalt for civilbefolkningen.

    Bliver angrebet på Rafah enden på Hamas? Og hvad kommer det til at betyde for de mange civile palæstinensere, som befinder sig i byen?

    Gæst: Heidi Plougsgaard, mellemøstkorrespondent for Jyllands-Posten

    Vært: Jacob Grosen

    Tilrettelægger: Mathias Bonde

    Klip og produktion: Nicolai Dupont

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Medarbejdere på botilbud for handicappede skal have udvidede muligheder for at bruge fysisk magt mod handicappede borgere.

    Det er en af pointerne i den rammeaftale for handicapområdet, som regeringen kunne præsentere med Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre for lidt over en uge siden. Og det har mødt kritik fra flere sider.

    Men Rikke Naundrup er glad. Hun er mor til to voksne handicappede sønner.

    Hvor megen magt skal vi som samfund tillade, at de svageste borgere kan udsættes for?

    Gæst: Rikke Naundrup, mor til to handicappede sønner

    Vært: Jacob Grosen

    Tilrettelægger: Mathias Bonde

    Klip og produktion: Nicolai Dupont

    Der er lånt klip fra DR

    See omnystudio.com/listener for privacy information.